Nyt ang. COVID-19

HB har besluttet at forlænge aflysningen af konkurrencer, træning og andre arrangementer under Dansk Politihundeforening til og med torsdag den 30. april 2020.

Begrundelse for forlængelse frem til den 30. april 2020

Dansk Kennel Klub meddelte g.d. kl. 07.45 på deres hjemmeside, at  alle møder, events og kurser arrangeret af DKK´s administration er aflyst til og med den 30. april, ligesom de opfordrede til, at alle kredse, lokalforeninger og specialklubber aflyste al træning, foredrag, kurser, skuer og udstillinger samt evt. andre typer arrangementer til og med 30. april 2020.

Hvad er omfattet af forlængelsen frem til den 30. april 2020

Aflysningen gælder alle arrangementer (konkurrencer, kurser, møder m.m.) under Dansk Politihundeforening – uanset antal deltagere. Dispensation gives ikke. 

HB kan for nærværende ikke oplyse, hvornår forbuddet vil blive ophævet, men HB har en forhåbning om, at der vil være en ”pejling” inden påske.

Opfordring fra HB

Vent med at datofastsætte de aflyste konkurrencer/arrangementer indtil forbuddet er ophævet. Når forbuddet er ophævet, vil HB udsende en ”køreplan” for de aflyste arrangementer, men AU’s holdning er, at afvikling af Unghundekonkurrencerne har første prioritet.

Det kan derfor få den konsekvens, at Oprykningskonkurrencerne ikke vil blive afviklet i år.

Den opfordring følger vi selvfølgelig i område 5.

Side om Side er udfordret af situationen i DK

Side om Side kæmper, som mange andre virksomheder, for at overleve. Side om Side har p.t. ikke overblik over, om de er omfattet af regeringens sidste hjælpepakke. Vi/de håber.

Der kan derfor komme ændringer i udsendelsesform og -tid, men uanset hvad, så har redaktøren brug for stof. Flere har allerede meldt ind til redaktøren, at pga. aflysning af arrangementer, har de ingen artikler/foto.

VIGTIGT at DPH overholder aftalen med Side om Side

Jeg vil virkelig tikke og bede Jer om at finde de mindste små historier frem – det er vigtigt at vi overholder vores del af aftalen med Side om Side.

Send glad et billede af enetræningen i disse COVID-19 tider eller måske lidt billeder af hjemmetræning. En ligger måske inde med en god, sjov, hyggelig eller lærerig fortælling fra virkeligheden.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.